Skal du ud at rejse i sommerferien, og er du i tvivl, om du har brug for lægelig dokumentation for at medbringe dit medicin med på rejsen?

Skal du rejse til et Schengenland eller via et Schengenland og medbringer medicin, der kan have en euforiserende virkning, kan du bestille et pillepas gratis på apoteket, som er gyldigt i maks 30 dage.
Du kan bestille dit pillepas ved at klikke her

Hvis du derimod rejser til lande uden for Schengen-området og medbringer medicin, der kan have en euforiserende virkning, kan du have brug for en medicinattest, som kan laves i klinikken med en egenbetaling.
Lande uden for Schengen-området fastsætter selv regler for indførsel af medicin. Du bør derfor henvende dig til ambassaden for det land, du rejser til, for at høre hvilke krav, der gælder.
Du kan læse mere ved at klikke her.