Har du glemt en p-pille, skal du måske beskytte dig på anden vis resten af perioden. Læs her, om det er nødvendigt.
Det første, du bør gøre, er at finde indlægssedlen til dine p-piller. Der er generelle anbefalinger, der gælder for de fleste p-piller, men da der er forskel på p-piller, er der også forskel på, hvad du skal gøre, hvis du glemmer.
Kan du ikke finde indlægssedlen, kan du søge den frem på www.indlaegssedler.dk.
Her kommer de generelle anbefalinger, der gælder for de fleste p-piller – nemlig dem der indeholder 21 ens p-piller.
